Eksportdag: Fra Danmark til Tyskland

Eksportdag: Fra Danmark til Tyskland

Få en strategi, markedsindsigt og klarhed over din virksomheds næste skridt i Tyskland.

Tyskland er Danmarks vigtigste eksportmarked og et marked i markant bevægelse

Store investeringer, øget fokus på forsyningssikkerhed og et tættere europæisk samarbejde skaber nye muligheder for danske virksomheder, der vil styrke deres position eller tage næste skridt i eksporten.

Med Fra Danmark til Tyskland inviterer Erhvervshus Sydjylland dig til et formiddagsarrangement med fokus på strategi, markedsindsigt og konkrete næste skridt. Arrangementet er målrettet virksomheder, der enten overvejer at gå ind på det tyske marked, eller som allerede er aktive og ønsker at styrke eller skalere deres indsats.

Hvad får du med herfra?

  • Overblik over markedet og de vigtigste muligheder i Tyskland lige nu
  • Indsigt i, hvordan virksomheder i din branche arbejder med eksport til Tyskland
  • Klarhed over dine næste skridt og en første retning for din Tysklandsindsats
  • Mulighed for målrettet sektorindsigt og 1:1 sparring

Dato: 26. februar 2026, kl. 08:30 – 12:30 / Sted: Erhvervshus Sydjylland, Vojens.

 

Program (foreløbigt): kl. 8:30 – 12:30

8.30 Ankomst, kaffe & uformel networking

– Velkomst og strategisk afsæt

v/Erhvervshus Sydjylland Vi åbner dagen med en fælles rammesætning: Hvorfor Tyskland er et strategisk vigtigt marked netop nu, hvad du kan forvente at få ud af dagen, og hvordan dagens aktører tilsammen kan understøtte din eksportrejse.

– Tyskland lige nu – marked, momentum og muligheder

v/Trade Council Hamburg Få et aktuelt overblik over det tyske marked, de vigtigste investeringstrends og hvor efterspørgslen bevæger sig hen. Oplægget zoomer ind på udvalgte brancher og giver et realistisk billede af, hvor danske virksomheder har stærke positioner.

– Vejen ind på det tyske marked

v/Danish Export Association & Trade Council Hvordan griber man Tyskland an i praksis? Her får du indsigter i markedsadgang, salgsmodeller, kultur og beslutningsprocesser med fokus på de greb, der gør det lettere at komme godt i gang og videre.

– Pause og netværk

Tid til at vende indsigter, udveksle erfaringer og tage de første snakke på tværs af virksomheder og aktører.

– Når strategien møder virkeligheden – virksomhedscase

Virksomhedscase i samspil med Erhvervshus Sydjylland En dansk virksomhed deler deres erfaringer med Tyskland: de valg, de fravalg og de overvejelser, der blev afgørende. Casen giver konkrete perspektiver, som du kan spejle i din egen forretning.

– Hvem kan hjælpe dig videre – og hvornår?

Erhvervshus Sydjylland + samarbejdspartnere Få overblik over erhvervsfremmesystemet og de muligheder, der findes for støtte, sparring og specialiseret hjælp. Fokus er på, hvordan du bruger aktørerne strategisk og på det rigtige tidspunkt i din eksportudvikling.

– Sektorindsigt og målrettet sparring

Faciliteret af Erhvervshus Sydjylland Vi arbejder videre i mindre grupper med afsæt i deltagernes brancher og eksportniveau. Her er der plads til dialog, sparring og konkrete drøftelser af muligheder og barrierer tæt på din virksomheds virkelighed.

– Opsamling og næste skridt

Dagen rundes af med en fælles opsamling og fokus på handling. Du går hjem med et klarere billede af dine næste skridt og viden om, hvordan du kan få sparring og hjælp videre.