Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Virksomheder

Har din virksomhed potentiale til mere?

I Sønderborg Vækstråd hjælper vi hver dag områdets små og mellemstore virksomheder med at vokse sig større og opnå nye mål, og vi vil også meget gerne hjælpe dig og din virksomhed.

Første skridt kan være en snak med vores erhvervskonsulent, hvor I sammen kan finde frem til, hvordan din forretning bedst kan udvikle sig – og hvilke af de mange muligheder, der er i erhvervsfremmesystemet, som kunne være relevante for dig.

Projektudvikling og -støtte kan også være nøglen til at accelerere dine vækstambitioner. Vores erhvervsrådgiver og projektteam har overblik over de forskellige muligheder for udviklingsforløb eller offentlige støtteordninger.

Men Vækstrådet er også meget andet end forretningsplaner og faglig sparring. Vi står bag en række spændende og aktuelle arrangementer og kurser, og har du brug for et sted at være, har vi ledige kontorlokaler i vores domicil på Ellegårdvej. Her er kaffe, god stemning og andre virksomheder at netværke med.

"Hos Sønderborg Vækstråd henter jeg sparring og konkret hjælp til en række strategiske problemstillinger. Vækstrådets styrke ligger i den lokale forankring og medarbejdernes kompetencer i krydsfeltet mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og det politiske system. I en travl hverdag hjælper vækstrådet mig til at holde tryk på områder der ligger uden for virksomhedens egentlige drift."  

  - Johannes Jakobsen, ALCUMATIC A/S