Emballage som forretning – inspiration fra LINAK
Hvordan kommer man videre, når emballagearbejdet ikke længere kun handler om nye krav og compliance?
Kom med indenfor hos LINAK og få konkrete erfaringer fra en virksomhed, der gennem flere år har arbejdet systematisk med at udvikle og optimere sine emballager.
På gå-hjem-mødet deler LINAK erfaringer fra deres egen emballagerejse: Hvad har de arbejdet med? Hvilke udfordringer er de stødt på? Hvad har skabt værdi – og hvordan prioriterer de de næste indsatser?
Hos LINAK har EU’s emballageforordning PPWR været en væsentlig driver. Men deres emballagerejse handler i høj grad også om at skabe værdi gennem emballageminimering, standardisering, dokumentation, logistikoptimeringer og tidlig inddragelse af emballage i udviklingsprojekter.
Du får konkrete eksempler på, hvordan arbejdet med emballage kan føre til blandt andet færre materialer, lavere omkostninger, mere effektiv logistik og løsninger, der fungerer bedre for kunderne.
Som en del af besøget kommer vi også rundt på LINAK, så du får mulighed for at se virksomheden.
Det får du med hjem:
• Hvorfor er emballage blevet strategisk vigtigt
• Konkrete erfaringer fra LINAKs emballagerejse
• Eksempler på optimering af emballager og processer i praksis
• Eksempler på sammenhængen mellem emballage, standardisering og effektivitet
Mødet er relevant for virksomheder, der allerede er begyndt at arbejde med emballage, eller som står over for at skulle gøre indsatsen mere systematisk, og gerne vil hente erfaringer fra en virksomhed, der er længere i processen. Målet er, at du går derfra med nye idéer og inspiration til, hvor langt man kan nå med en strategisk tilgang til emballage.
Mødet afholdes fra kl. 13:00 til 16:00, hvor der bl.a. også vil være en rundvisning på Linak med fokus på deres emballagetilgang.
Senest tilmelding d. 4. november 2026 kl. 12:00. Bemærk venligst: Der er et begrænset antal pladser, og herefter lukkes der for tilmelding.

