Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Iværksætter

Lad Vækstrådet være fødselshjælper for dit nye virksomhedseventyr

Som iværksætter er du i både trygge og professionelle hænder hos Sønderborg Vækstråd. Vi er den primære indgang for iværksætteri og start af egen virksomhed i Sønderborgområdet, og derfor det helt rigtige sted at begynde.

Vores team af dygtige vejledere har mange års erfaring og stor ekspertise i at hjælpe iværksættere godt på vej – uanset hvor i processen, de er, og hvilken forretningsmæssig udfordring, de har. Derudover trækker vi på et lokalt netværk af specialister indenfor blandt andet markedsføring, jura, regnskab og it, som stiller deres viden og vejledning gratis til rådighed.

Men Vækstrådet er også meget andet end forretningsplaner og faglig sparring. Vi står bag en række spændende og aktuelle arrangementer og kurser, og har du brug for et sted at være eller noget netværk at sparre med, finder du det i vores særlige domicil for iværksættere på Ellegårdvej. Her er kaffe på kanden, god stemning, arbejdspladser med albuerum og andre iværksættere i samme situation som dig.

“Sønderborg Vækstråd har været en stor hjælp ifm. opstarten af Adapto. Vi er meget taknemmelige for de fornemme faciliteter, netværksmuligheder og ikke mindst sparring om stort og småt. Sønderborg kan være stolte af så fine forhold for iværksættere.”

– Chris Schack Noesgaard, Adapto Technologies