Technology Adoption 2026
Hvordan omsætter vi den hastige udvikling inden for automation, software, fysisk AI og humanoide robotter til reel værdi i virksomhederne?
Det spørgsmål er omdrejningspunktet, når den nye konference Technology Adoption 2026 den 29. oktober samler virksomheder, teknologieksperter, startups og forskere på Alsion i Sønderborg.
Den teknologiske udvikling går stærkt. Nye muligheder inden for blandt andet softwaredrevet automation, kunstig intelligens og robotteknologi bevæger sig i stigende grad fra forskning og udvikling og ud i industrien. Men én ting er, hvad teknologien kan. Noget andet er, hvordan virksomheder omsætter mulighederne til konkrete løsninger og
øget konkurrencekraft. Det er netop den udfordring, der er i centrum for Technology Adoption 2026, som afholdes på Alsion i Sønderborg torsdag den 29. oktober.
Konferencen samler beslutningstagere fra produktionsvirksomheder med robot- og teknologivirksomheder, softwarevirksomheder, startups, forskere og andre centrale
aktører for at skabe større indsigt i, hvor teknologien står i dag, og hvordan den kan bringes i anvendelse.
Fra teknologisk udvikling til konkret anvendelse
Technology Adoption 2026 sætter fokus på nogle af de teknologier, der i disse år er med til at forandre industrien. Fra softwaredrevet automation og fysisk AI til nye generationer af robotteknologi og humanoide robotter udvikler mulighederne sig hurtigt, og for virksomhederne handler det om at forstå både de løsninger, der kan skabe værdi i dag, og de teknologier, der vil forme fremtidens produktion.
Konferencen bringer både konkrete erfaringer fra virksomheder, der arbejder med implementering af ny teknologi, og perspektiver på de løsninger, der forventes at få
betydning for industrien i de kommende år. Samtidig rettes blikket mod nye anvendelsesområder, hvor robotteknologi og automation bevæger sig ud over de
traditionelle produktionsmiljøer og åbner muligheder i nye brancher.
Hvad får du ud af at deltage?
Technology Adoption 2026 skal ikke alene give deltagerne inspiration til, hvad fremtidens teknologi kan betyde. Målet er, at de går derfra med et klarere billede af teknologiernes modenhed og konkrete muligheder for at handle på den nye viden.
Konferencen har derfor tre centrale ambitioner:
- at give deltagerne et overblik over, hvad der kan implementeres allerede nu, og hvad der er på vej
- at skabe videndeling på tværs af industri, forskning, startups og teknologileverandører
- at skabe nye kontakter og konkrete næste skridt, der kan omsætte teknologi til handling.
Praktisk information:
🕒 torsdag den 29. oktober 2026 kl. 09:30 – 16:00
📍 Alsion, 6400 Sønderborg
Konferencen foregår på engelsk, og deltagelse er gratis.
Konferencen er skabt i et samarbejde mellem Odense Robotics, STEAR, Fonden GOTO Sønderborg, Syddansk Universitet (SDU) og House of Software.
Gå til alle arrangementer

