Årets Business Event 2026
En fejring af Sønderborgs erhvervsliv
Torsdag den 26. november slår Sønderborg Vækstråd for 11. gang dørene op til Årets Business Event 2026 på Business College Syd.
Sidste år samlede arrangementet omkring 300 deltagere og satte endnu engang fokus på styrken i det lokale erhvervsliv. Årets Business Event er en stolt tradition og er blevet et fast samlingspunkt for virksomheder, iværksættere og erhvervsprofiler i Sønderborg, hvor relationer styrkes, viden deles, og lokale succeser fejres.
En aften med inspiration, netværk og fejring
Årets Business Event er et af Sønderborgs store og tilbagevende erhvervsbegivenheder, der samler det lokale erhvervsliv på tværs af brancher for at netværke, hente inspiration og hylde de virksomheder, der bidrager til vækst og udvikling i området.
Som deltager kan du se frem til oplæg fra inspirerende profiler, der sætter fokus på aktuelle temaer inden for erhvervsliv, udvikling og arbejdsmarked. Tidligere år har oplæggene sat fokus på blandt andet klima, fremtidsforskning, kropssprog og trivsel på arbejdspladsen, og nye perspektiver har skabt refleksion og inspiration til at tage med videre.
Aftenen byder samtidig på underholdning, netværk og den store finale i den lokale iværksætterkonkurrence i·PRIS, hvor iværksættere pitcher deres idéer live foran både publikum og et dommerpanel.
Derudover fejrer vi lokale virksomheder, når følgende priser uddeles:
Sønderborg Vækstpris – gives til en virksomhed med vedvarende vækst og stærke resultater.
Sønderborg Kometpris – gives til en yngre virksomhed med markant udvikling og skalerbart potentiale.
Hvem er Årets Business Event relevant for?
Årets Business Event er for alle med interesse for erhverv og vækst i Sønderborg. Erhvervsledere og virksomhedsejere, iværksættere og startups, lokale virksomheder og erhvervsaktører.
Pris
Gratis ved tilmelding.
Program
Programmet for aftenen offentliggøres i løbet af efteråret.
Praktisk information
Dato: torsdag den 26. november 2026
Sted: Business College Syd,
Pris: Gratis ved tilmelding HER
Program: TBA
Vi glæder os til en aften fyldt med inspiration, netværk og fællesskab, og til sammen at hylde de virksomheder og iværksættere, der gør en forskel lokalt.

