Syddansk Universitet Industry Day 2025

Syddansk Universitet Industry Day 2025 – en dag med fokus på forskning, samarbejde og teknologi

 

Syddansk Universitet Sønderborg (SDU) inviterer virksomheder i Syddanmark til Industry Day 2025 – en inspirerende og praksisnær dag, hvor erhvervsliv og universitet mødes for at skabe nye samarbejder. Arrangementet finder sted den 9. december på SDU Campus Sønderborg og henvender sig til virksomheder, der ønsker at udforske nye samarbejdsmuligheder med universitetet og få konkret indsigt i, hvordan forskning, teknologi og studentersamarbejder kan bidrage til udvikling, innovation og vækst i deres virksomhed.

Formålet med dagen er at bygge bro mellem virksomheder, forskere og studerende – og skabe grobund for samarbejder, der kan føre til produktudvikling, teknologisk sparring og nye forretningsmuligheder. Deltagere får mulighed for at møde relevante forskningsmiljøer, høre oplæg om den nyeste viden og deltage i networking, hvor konkrete samarbejder kan opstå. Der vil også være fokus på samarbejde med studerende, fx i form af projektforløb, praktik eller studiejobs, som kan give virksomheder adgang til friske perspektiver og nye kompetencer.

Industry Day er relevant for både små og mellemstore virksomheder samt større aktører.
Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding via SDU’s hjemmeside.

 

Praktisk information:

 

  • Tidspunkt: december 2025, fra kl. 13.00-16.00
  • Sted: Syddansk Universitet Campus Sønderborg, Alsion 2, 6400 Sønderborg
  • Tilmelding: Gratis, men kræver registrering

 

Læs mere og tilmeld dig HER