På DigitalLeads årskonference, Tech Celebration, præsenterer forskere og eksperter fra IT-branchen de nyeste teknologiske trends.
Du får også indblik i resultaterne fra nogle af de bedste innovationsprojekter som DigitalLead (Danmarks nationale klynge for digitale teknologier) har været med til at støtte. Årskonferencen er mødestedet for alle, der ønsker at være på forkant med de nyeste digitale tendenser.
“I år retter vi opmærksomheden mod de muligheder, som AI’s lynhurtige udvikling tilbyder. Vi samler viden og indsigter fra førende eksperter og praktikere, der vil demonstrere, hvordan teknologierne kan fremme innovation og produktivitet hos danske digitale virksomheder,” siger CEO i DigitalLead Henrik Aarestrup.
Arrangementet er en halvdagskonference, hvor du er inviteret til at opleve inspirerende præsentationer, høre om de nyeste innovationsprojekter inden for informations- og kommunikationsteknologi og netværke med potentielle partnere inden for det digitale økosystem.
Anders Høeg Nissen, vores moderator, vil lede os gennem dagens program med sikker hånd, idet hans ekspertise inden for teknologi, videnskab, fremtid og formidling vil fungere som bindeled mellem dagens emner.
Du får
Ny viden: Lær fra førende eksperter gennem inspirerende oplæg. Få praktisk viden og værktøjer til at implementere de nyeste digitale teknologier effektivt i din virksomhed. Dyk ned i de seneste fremskridt indenfor tidens digitale trends såsom kunstig intelligens og kvante- og cybersikkerhed.
Netværk & Partnerskaber: Bliv en del af et netværk med DigitalLeads videnspartnere og medlemsvirksomheder. Opbyg nye relationer og etabler nye partnerskaber, der kan munde ud i innovative produkter og accelerer din virksomheds vækst
Showcase af projekter: Bliv inspireret af succesfulde projekter og innovative løsninger udviklet gennem videnssamarbejder og projekter faciliteret af DigitalLead. Se, hvordan teori og idéer omsættes til praksis, og hvordan din virksomhed kan drage fordel af vores samarbejdsprojekter
Program
Keynote talere:
- Serge Belongie, professor i datalogi ved DIKU og director af Pioneer Centre for AI.
- Jan W. Thomsen, COO på Niels Bohr Instituttet og formand for Danish Quantum Community (DQC).
- Ola Svedin, CEO for Mobile Heights og formand for Clusters of Sweden.
- Trine Plambech, Director of Digital Sustainability ved Alexandra Instituttet.
Derudover innovationspitches inden for AI – Kunstig Intelligens, Bæredygtig digitalisering og Digital sikkerhed og resiliens
Download programmet HER.
Tilmeldingsfrist
23. oktober 2024.
Læs mere om eventen og tilmeld dig HER