Boost din produktion med inspiration fra Ejnar Hansen Maskinfabrik
På besøget får du et konkret indblik i, hvordan virksomheden producerer komplekse emner ved hjælp af avanceret CNC-teknologi og ubemandet drift.
Erhvervshus Sydjylland inviterer i samarbejde med DI Produktion, MADE og Sønderborg Vækstråd til virksomhedsbesøg hos Ejnar Hansen Maskinfabrik A/S.
På besøget vil vi opleve, hvordan virksomheden med avanceret produktionsudstyr kan lægge alle bearbejdningsprocesser ind i samme CNC-maskine, hvor håndtering og værktøjsskifte er integreret. Det giver mulighed for ubemandet drift, og også mulighed for at løse opgaver i alle materiale-typer og i komplekse geometrier. De har mere end 30 topmoderne CNC-maskiner, og har stærke kompetencer til fortsat at udvikle produktionen af komplekse emner og samarbejder med kunder i ind- og udland.
Hvad du får:
- Indblik i virksomhedens CNC-løsninger og håndtering af emner med en komplex geometri
- Praktiske råd og tips til automatisering og digitalisering, der kan forbedre din produktionsproces
- Introduktion til det gratis Produktionstjek, der kan identificere optimeringsmuligheder
- Netværk og sparring med eksperter fra DI Produktion, MADE og Erhvervshus Sydjylland
Se programmet HER
Målgruppe:
Arrangementet er primært relevant for produktionsvirksomheder med op til 100 ansatte, der er nysgerrige på optimering og effektivisering af produktionen.
Der er plads til 25 deltagere, der tilmeldes efter først-til-mølle-princippet. Max to deltagere pr virksomhed.
Praktisk information:
Tilmeldingsfrist: 11. november 2026 kl. 12:00
🕒 18. November 2026 kl. 08:30 – 11:00
📍Ejnar Hansen Maskinfabrik, Smedevej 7, 6310 Broager
Pris: Gratis. No-show gebyr på 500,- kr. ved udeblivelse uden afbud.
Arrangementet udbydes af Erhvervshus Sydjylland, Sønderborg Vækstråd, DI Produktion & MADE
Gå til alle arrangementer

