Værktøjskursus: Skaber din bestyrelse nok værdi?

værktøjskursus

Værktøjskursus: Skaber din bestyrelse nok værdi?

Tirsdag den 8. oktober kl. 8.30-11.30 sætter vi spotlys på værdien af at have en bestyrelse eller et advisory board i en ejerledet virksomhed.

Vi oplever en større bevidsthed om, at det virker at bruge bestyrelsen aktivt. Men den svære øvelse er at bruge bestyrelsen optimalt. Og have rollen som virksomhedsejer og leder afklaret i relationen til bestyrelsen,” fortæller Søren Benedictus, senior specialist i Jyske Bank, som tirsdag den 8. oktober holder oplæg og giver gode råd og værktøjer til virksomhedsejere i Sønderborg.

”Mange har den opfattelse, at de betragter deres bestyrelse som en nødvendighed. Jeg ser det som en kæmpe mulighed for at blive bedre i konkurrenceevnen,” fortsætter Søren Benedictus, der i sit oplæg vil tage udgangspunkt i bogen, Skaber din bestyrelse nok værdi 2,0, som er udgivet af Jyske Bank i maj 2024.

I løbet af de 3 timer vil du bl.a. høre:

  • hvordan du kan optimere din virksomhed og dens udvikling med et advisory board eller en bestyrelse
  • hvilke krav, du kan stille til dit advisory boards eller din bestyrelses kompetencer, fx med udgangspunkt i, hvilke strategiske opgaver, bestyrelsen med fordel kan have ansvaret for
  • hvordan du kan kortlægge dit kompetencebehov i organisationen og i bestyrelsen
  • hvornår det kan være en fordel at rekruttere et eksternt medlem med specialistkompetencer

I løbet af værktøjskurset vil du også høre om Kompetencetrekanten og de 7 trin til en værdiskabende bestyrelse, som er kortlagt af de tre forfattere til bogen.

Du vil også møde en eller flere ejerleder(e), som vil dele egne erfaringer om et effektivt samarbejde med bestyrelse eller advisory board. (TBA)

 

Program

8.30               Ankomst og morgenmad

8.45/9.00      ‘Skaber din bestyrelse nok værdi 2.0′  v. Søren Benedictus

10.00             Pause

10.15             Case (TBA).

11.15             Spørgsmål og afrunding

11.30             Slut

Målgruppe

Værktøjskurset er målrettet virksomhedsejere og ledere.

 

Praktiske informationer

Tid:
tirsdag d. 8. oktober kl. 8.30 – 11.30

Sted:
Sønderborg Vækstråd, Domicilet, Ellegårdvej 36, 6400 Sønderborg

Deltagelse:
Gratis

Tilmeldingsfrist

Tilmeld dig arrangementet senest den 4. oktober kl.12:00 HER