Dette forløb handler ikke om at lave den perfekte pitch – det handler om at forstå, udvikle og kommunikere din forretningsidé, så den giver mening for både dig selv og dem, du gerne vil nå ud til.
Gennem konkrete øvelser og sparring arbejder du med at skærpe dit fokus:
- Hvad er det egentlige problem, du løser?
- Hvem er dine kunder, og hvad betyder din løsning for dem?
- Hvad gør din idé bæredygtig – både forretningsmæssigt og i praksis?
Pitch bruges som et værktøj til at skabe klarhed og struktur, men det centrale er, at du kommer ud af forløbet med en stærkere fornemmelse af, hvor du vil hen – og hvordan du bedst kommer derhen.
Udbytte:
- Større klarhed over din idé og dens potentiale
- Bedre forståelse for din målgruppe og dit marked
- En mere sammenhængende og bæredygtig forretningsmodel
- Træning i at formidle din idé klart og motiverende
- Sparring og netværk med andre iværksættere
Sådan foregår forløbet:
Du bliver guidet gennem en udviklingsrejse med fokus på at styrke din forretning og skabe klarhed i din idé. Undervejs arbejder du både i fællesskab med andre og individuelt med din egen forretning.
Du får:
- Hands-on workshops, hvor vi arbejder med forretningsmodel, målgruppe og storytelling – alt sammen med din egen idé i centrum
- 1:1 sparring med en erfaren start-up konsulent, der hjælper dig med at finde retning og skærpe dit fokus
- Kommunikationstræning, hvor du lærer at bruge pitch som et værktøj til at formidle din idé klart, kort og med gennemslagskraft
Forløbet rundes af med en inspirerende aften, hvor du præsenterer din idé for dine kollegaer fra forløbet samt de øvrige deltagere til dette event – og lader dig inspirere af en gæsteoplægsholder med erfaring fra iværksættermiljøet.
Praktisk:
Når du tilmelder dig opstartsaftenen, er du automatisk med til afslutningsaftenen den 1. maj.
Forløbet består af to fysiske workshops og to individuelle 1:1 sessioner.