I april 2022 løb Business Power af stablen for første gang – med stor succes! Derfor er vi stolte af igen at være medarrangør, når Danmarks store erhvervsevent vender tilbage i 2023.
Sæt et stort X i kalenderen torsdag den 23. marts 2023.
Verden er i forandring, og det samme er lederrollen. Når vores velkendte løsninger i den grad udfordres, stiller det endnu større krav om omstillingsparathed og iderigdom hos virksomhederne – og ikke mindst – lederne, hvis de mange muligheder, der altid opstår i en forandringstid, skal udnyttes positivt.
Med dette udgangspunkt har Business Power ’23 Ledelse i forandring som tema.
Vi glæder os enormt meget til – sammen med Tønder Erhvervsråd, Haderslev Erhvervsråd, Business Aabenraa og Udviklingsråd Sønderjylland – at byde dig indenfor i Skærbækcenteret, hvor spændende oplæg, debatter og netværksdialoger er i højsædet.