EKSPORTnetværket – Tyskland som gateway

Tyskland som gateway – byg eksport til flere markeder

Netværksmøde for dig, der vil i gang med eksport – og dig, der vil mere

Selvom vi taler eksport bredt, tager vi denne gang konkret afsæt i Tyskland – fordi Tyskland allerede har Danmark som foretrukken handelspartner, og fordi de over de kommende år markant øger deres investeringer. Det gør Tyskland til et aktuelt og strategisk udgangspunkt for både ny eksport og videre skalering til flere markeder.

Har du ikke Tyskland øverst på din liste netop nu, er mødet stadig relevant:
Den opskrift, de fleste arbejder efter i Tyskland, kan bruges direkte eller tilpasses andre markeder, og dialogen i rummet spænder bredere end ét land. Samtidig viser erfaring, at de virksomheder, der klarer sig bedst på eksport, er dem der netværker strategisk med de rigtige. Netop derfor er dette netværk også et sted, hvor du kan finde sparringspartnere, spejle dig i andres erfaringer og få inspiration, der kan flytte din eksport – uanset hvilket marked du går efter.

“Kan du Tyskland – kan du det meste.”

Og én ting går igen hos dem, der lykkes bedst:

  • De netværker strategisk med de rigtige.
  • Evnen til at skabe og bruge de rette relationer – og finde de mennesker, du kan sparre med og hente inspiration hos – er en forretningskritisk kompetence, der er med til at sikre hurtigere adgang, stærkere position og mere effektiv eksport.

Vi mødes hos Sønderborg Vækstråd med spændende case:

Jens Andersen fra Simon Moos A/S  vil give et åbent og ærligt indblik i deres vækstrejse, hvor de er på vej hen – og hvordan de aktivt arbejder med Tyskland og andre lande, hvordan de har lært at udfordre antagelser, hvordan de inspireres og får ny viden ved at bruge eksterne samarbejdspartnere og rådgivere som en integreret del af deres udvikling.

Dansk-Tysk Handelskammer, ved CEO Andreas Wenzel giver aktuelle indsigter i, hvad der rører sig i Tyskland netop nu. Erhvervshusene kan desuden byde ind på øvrige eksportmarkeder og opfølgende dialog.

Program

08:30 – 08:50 | Rundstykker & kaffe, velkomst & rammesætning

08:50 – 09:20 | Indlæg: Dansk-Tysk Handelskammer v. Andreas Wenzel

09:20 – 10:00 | Case: Simon Moos A/S v. Jens Andersen

10:00 – 10:30 | Bordet rundt & dialog i rummet

10:30 – 11:00 | Opsamling & næste skridt

Efterfølgende er der mulighed for networking med andre deltagere + sparring med Erhvervshus Sydjyllands specialister.

Hvem bør deltage?

  • Eksportvirksomheder, der vil i gang med Tyskland – eller vil mere
  • Eksportvirksomheder, der vil styrke deres position i Tyskland og bruge markedet som springbræt til flere markeder
  • For dig der arbejder med strategisk markedsudvikling, ledelse, salg eller business development og har international vækst på agendaen.

Arrangører

Afholdes i samarbejde mellem Sønderborg Vækstråd, Erhvervshus Sydjylland med deltagelse fra German-Danish Chamber of Commerce samt Trade Council, Udenrigsministeriet.