Forstå dine kunder

Vil du lære at indsamle kvalitative data, opnå kundeindsigt og få forståelse for, hvordan du omsætter det til nye forretningsinitiativer og salg? – fx produkttilpasning og vinkling af markedsføring. Så er dette workshopforløb det rette for dig.

Workshopforløbet er for alle danske iværksættere, der ønsker at blive klogere på deres kunder, og enten stadig er på idé-stadiet, eller har virksomhed, som er stiftet efter d. 30/8/2016.

CVR-nummer er altså ikke et krav.

Det er, bortset fra din tid og entusiasme, helt gratis at deltage

Du vil helt sikkert få mest ud af forløbet, hvis du kan se dig selv i følgende:  

Du har et produkt eller en service/ydelse, som du har besluttet at starte virksomhed med, eller allerede driver virksomhed på baggrund af. Det er vigtigt, fordi dit produkt/service/ydelse skal bruges som den case, du arbejder med gennem forløbet. På forløbet vil du blandt andet blive klogere på:

  • Strategisk designtænkning til proces og konceptudvikling.
  • Kvalitative metoder og udvikling af kundeindsigter.
  • Forretningsudvikling til styrkelse af forretningsmodel, værditilbud og salg.

Mellem hver workshop forventes du at arbejde med din case – fx. skal du gennemføre 1-2 kundeinterviews  – gennemsnitligt 5 timers forberedelse pr. workshop

Workshopforløbet finder sted online og over følgende dage:

  • 05-01-2023: 09.00 – 12.00: Online
  • 19-01-2023: 09.00 – 12.00: Online
  • 26-01-2023: 09.00 – 11.00: Online
  • 02-02-2023: 09.00 – 12.00: Online