Informationsmøde: Styrk dine oplevelsestilbud til børnefamilier
I 2025 åbner Center Parcs Nordborg Resort, og vi forventer at der med åbningen vil ske en markant stigning i antallet af børnefamilier, der besøger Sønderborg Kommune. Vi vil i den forbindelse understøtte områdets turismeaktører ift. at styrke børnefamilieproduktet og sikre at gæsterne får øjnene op for alle de oplevelser, Sønderborg også har at byde på, når de kommer til området.
Destination Sønderjylland inviterer, i samarbejde med Sønderborg Kommune og Sønderborg Vækstråd, til informationsmøde og efterfølgende workshopforløb, hvor vi sammen skal udvikle og styrke oplevelserne i Sønderborg Kommune.
Informationsmødet finder sted den 9. oktober 2024 kl. 16.30-18.00 ved Sønderborg Vækstråd på Ellegårdsvej 36, 6400 Sønderborg.
Her vil vi fortælle om:
- Center Parcs Nordborg Resorts målgruppe og gæsternes efterspørgsel.
- Muligheden for lokalområdet, der kommer med det stigende antal børnefamilier.
- Sammenhængen med Sønderborg Kommunes Masterplan for turisme og handel.
- Inspiration fra andre destinationer, der byder velkommen til børnefamilier.
- Cases fra tidligere workshops.
- Muligheden for hjælp til forretningsudvikling.
- Information om workshopforløbet, hvor I kan produkt- og konceptudvikle jeres oplevelser.
Vi glæder os til at se dig!
Målgruppe
Alle turismeaktører, der tilbyder oplevelser eller har et ønske om at tilbyde oplevelser til børnefamilier i Sønderborg Kommune, er inviteret..
Praktiske informationer
Tid:
Onsdag den 9. oktober 2024 kl. 16.30-18.00
Sted:
Sønderborg Vækstråd, Domicilet, Ellegårdvej 36, 6400 Sønderborg
Deltagelse:
Gratis
Har du spørgsmål, så ring til Mette fra Destination Sønderjylland på tlf. 81 40 18 04
Tilmeldingsfrist
Af hensyn til forfriskninger og pladser er sidste tilmeldingsfrist den 7. oktober 2024.
Tilmeld dig HER