Onsdag den 26. oktober inviterer virksomhedsmægleren M+A Group virksomhedskøbere og -sælgere til MasterClass-event i Sønderborg. Arrangementet finder sted i Hotel Sønderborg Kaserne klokken 13.30 – 18.00.
M+A MasterClass henvender sig specifikt til eksisterende og kommende ejerledere, og eventet har til formål at sikre deltagerne et solidt indblik i både salgs- og købsprocessen. Eventet afvikles i samarbejde med en række eksperter på området – herunder en revisor, en advokat, et pengeinstitut og Vækstfonden.
Todelt event
Eventet består af to separate dele. Den faglige del dækkes på seminaret, mens man på den efterfølgende messe har mulighed for individuel og fortrolig sparring med eksperterne. På den måde vil arrangørerne skabe de bedst mulige rammer for deltagerne.
– Deltagerne får et unikt indblik i de vigtigste forhold og områder, de skal være opmærksomme på og have styr på. Samtidig tegnes et billede af, hvordan forudsætningerne ser ud efter pandemien og med den aktuelle krigssituation, vi desværre oplever i Europa lige nu. Deltagerne bliver klædt på til hele processen, og derved får de mulighed for at forberede sig bedst under hensyntagen til den aktuelle situation, siger Frank Jensen, der er administrerende direktør M+A Virksomhedsbørsen A/S. Han uddyber:
– Når man skal købe eller sælge en virksomhed, er der ofte en lang række spørgsmål, der skal besvares, og det kan være en vanskelig og uoverskuelig opgave at håndtere hele processen. På eventet har vi derfor samlet en række eksperter med stor praktisk erfaring inden for både køb og salg af ejerledede virksomheder. Det skal give deltagerne kvalificerede svar på alle tænkelige spørgsmål, som de må sidde inde med.
Program
- 13:30 – 14:00: Indlæg v/Frank Jensen, CEO, M+A Virksomhedsbørsen
- 14:00 – 14:15: Indlæg v/Marianne Jeppesen, Vækstfonden
- 14:15 – 14:45: Indlæg v/Humle Pugh, advokat, partner (L), Penta Advokater
- 14:45 – 15:15: Indlæg v/Allan Schøne, revisor, partner, EY
- 15:15 – 15:45: Indlæg v/Jacob Ennesen Schmidt, Broager Sparekasse
- 15:45 – 16:00: Pause
- 16:00 – 18:00: Ejerledermesse (Se udstillere nedenfor)
Udover ovenstående indlægsholdere vil følgende udstillere deltage på ejerledermessen:
Ipnordic – JDM – PH Cloud Service – Make My Strategy – Frie Selvstændige – GreveHolm Consult – ASNET BOARD – Sønderborg Vækstråd – Erhvervshus Sydjylland