Forløbet er gratis for alle danske iværksættere, som har brug for ekstern finansiering til opstart, drift eller udvikling, og som enten stadig er på idé-stadiet, eller hvis virksomheder er stiftet efter d. 30/8/2016. CVR-nummer er altså ikke et krav.
Alle iværksættere kan få brug for at rejse kapital, uanset om de beskæftiger sig med service, håndværk, produktion eller high end teknologi. På dette forløb får du indsigt i de mange forskellige finansieringsmuligheder, der er tilgængelige for iværksættere, såsom lånefinansiering, crowdfunding, soft funding, leasing, investeringer fra Business Angels, venture-fonde eller corporate investments og bootstrapping.
- Få grundlæggende viden om funding og fundraising, og en forståelse for hvad det kræver at søge ekstern finansiering.
- Få kendskab til investorerne og indblik i deres metodik, deres måde at tænke på og hvilke forventninger de har til dig.
- Lær at forberede et godt pitch, som du kan bruge over for potentielle investorer.
- Få feedback på dit pitch, og redskaberne til at håndtere en forhandlingssituation med en investor.
Imellem de enkelte workshops vil der være hjemmearbejde.
Workshopforløbet finder sted i Haderslev følgende dage:
- 01-06-2022_ 08.30 – 12.30
- 08-06-2022_ 08.30 – 12.30
- 15-06-2022_ 08.30 – 12.30
- 22-06-2022_ 08.30 – 12.30