Sæt skub i dit onlinesalg – sikkert, nemt og hurtigt

Vil du gerne starte din webshop eller skabe mere omsætning til den? Men du ved ikke helt hvordan? Så vær med i 3 workshops og få styrket din e-handel. Med afsæt i kundernes behov, lærer du om platforme og systemer, og hvordan du bedst skaber trafik og onlinesalg.

I Erhvervshus Sydjyllands workshoprække klæder eksperterne fra konsulenthuset messbar dig praksisnært på til at forbedre din webshop.

Hvem kan deltage

Er din virksomhed lille eller mellemstor og har behov for at starte eller booste dit netsalg?

Så tilmeld dig nu og sikre dig én af de eftertragtede pladser. Der kan i alt være 25 deltagere.

Deltagergebyret for at deltage i samtlige 3 workshops er på 1.950 kr.

Du får:

  • startet og sat skub i din ehandel – sikkert, nemt og hurtigt
  • forståelse for kundernes ønsker og behov på nettet
  • skabt trafik & omlæg den til netsalg
  • sparring og netværk med andre virksomheder

 

Workshopforløbet finder sted følgende dage:

  • Den digitale kunderejse (workshop 1)Få indblik i kundens drømme, ønsker og behov, før du starter din webshop. Styrk din kundefokus og forstå kunderejsen som forudsætning for mersalg og etablering af din e-handel.Afholdes mandag, den 30. januar, fra kl. 9-12 hos Business Kolding, Sdr. Havnegade 7, 6000 Kolding.

 

  • Vælg det rigtige e-handelssystem (workshop 2)Hør om platforme og systemer til e-handel. Lær om faldgruberne og hvordan du vælger rigtigt.Afholdes mandag, den 6. februar, fra kl. 9-12 hos Business Kolding, Sdr. Havnegade 7, 6000 Kolding.

 

  • Skab trafik og omlæg den til netsalg (workshop 3)Bliv god til at skabe trafik til webshoppen på kort og lang sigt. Lær hvordan du målrettet bruger de sociale medier og hvordan du bedst konverterer trafik til salg.Afholdes mandag, den 20. februar, fra kl. 9-12 hos Business Kolding, Sdr. Havnegade 7, 6000 Kolding.

 

Tilmeldingsfrist

24. januar 2023, kl. 12:00