Kom og hør, hvordan du får styr på klimakommunikation

”Green-washing”, ”carbon-washing” og generel vildledende markedsføring er noget forbrugerombudsmanden får flere henvendelser omkring. Dette er er udtryk for, at mange interesserer sig for, hvordan virksomheder fremstår, og samtidig at det kan være svært at formidle korrekt.

Det vil ProjectZero og Sønderborg Vækstråd hjælpe med at få bugt med, når der inviteres til gratis arrangement d. 15. december kl. 14:30-16:30 i Domicilet, Ellegårdvej 36, 6400 Sønderborg.

Flere virksomheder er havnet i faldgruben, der hedder “green-washing”. Det er tilfældet for både større og mindre virksomheder. Mange af gangene er det ikke grundet et ønske om at fremstå grønnere, end de i virkeligheden er, men derimod fordi det er et svært område at navigere i. Hvad må man sige? Hvad kan man sige? Hvor meget må man sige?

For virksomheder der er i gang med deres klimarejse, og ikke ved hvordan man gebærder sig i klimakommunikation, vil dette arrangement være noget for dem.

Agendaen for arrangementet er:

  • Hvordan kommunikerer man klimaindsatser, -aktiviteter og -resultater korrekt og effektivt?
    • Mikkel Wolf Rasmussen
  • Kommunikation internt og eksternt binder virksomhedens fortælling sammen
    • Bjørn Andresen, Swienty
  • Brug regnskabet til at kommunikere dine indsatser
    • EY
  • Æbleskiver og netværk