Værktøjskursus: ESG-/bæredygtighedsrapportering

Værktøjskursus: ESG-/bæredygtighedsrapportering

Selv om små og mellemstore virksomheder (SMV) endnu ikke er omfattet af lovkrav om ESG-/bæredygtighedsrapportering, så vil din SMV-virksomhed alligevel møde krav fra samarbejdspartnere og kunder om at kunne dokumentere virksomhedens arbejde med bæredygtighed.

Så vær på forkant og stå stærkere i konkurrencen. Det gælder både i forhold til at få nye opgaver, samarbejdspartnere og medarbejdere, men også i forhold til at opnå finansiering og nye investorer. Pengeinstitutter og store virksomheder stiller krav og efterspørger bæredygtighedsrapportering hos kunder og leverandører.

ESG strukturerer virksomhedens arbejde med bæredygtighed.

  • E står for Environment, dvs. miljø og klimamæssige forhold som fx CO2-udledning
  • S står for sociale forhold fx arbejdsforhold for virksomhedens medarbejdere
  • G står for Governance, som omfatter virksomhedens adfærd fx virksomhedskultur

ESG-arbejdet skaber transparens i din virksomhed, såvel eksternt for kunder, samarbejdspartnere og potentielle medarbejdere som internt i virksomheden. ESG-rapporten kan identificere forhold i virksomheden, som kan optimeres/udvikles fx energiforbrug, produktions- eller medarbejderforhold. Du skaber værdiforøgelse og synlighed i jeres arbejde i den grønne omstilling.

Værktøjskurset giver dig bl.a.:

  • viden om omverdenens krav og forventninger om bæredygtighedsrapportering
  • viden om EU-standarder for frivillig rapportering, scope 1, 2 og 3 og andre begreber
  • viden om, hvordan ESG-rapportering kan give værdi til din virksomhed
  • en præsentation af et værktøj, som kan håndtere dine data og levere en ESG-rapport

Lauge Borg fra E-SG.cloud er oplægsholder på dette Værktøjskursus om ESG-/bæredygtighedsrapportering.

Praktiske informationer

Tid:
Tirsdag den 10. december, kl. 8:30 – 11:30.

Sted:
Domicilet, Ellegårdvej 36, 6400 Sønderborg

Deltagelse:
Gratis

Tilmeldingsfrist

Tilmeld dig arrangementet senest den 6. december kl. 12:00 HER.