Værktøjskursus: Personlig effektivitet
Hvornår har du sidst givet dine egne arbejdsmetoder et servicetjek?
Vi optimerer alt omkring os; processer, maskiner og digitale løsninger. Men hvad med dén måde, vi hver især arbejder på foran computeren?
De fleste af os tillærer nogle vaner, som bliver styrende for, hvordan vi planlægger, prioriterer, styrer mailbakken og løser opgaver. Men der kan være meget at hente på kontoen for både produktivitet og arbejdsglæde ved at efterse og ændre på udvalgte vaner.
På dette Værktøjskursus får du konkrete redskaber til at optimere din egen måde at arbejde på, så du kan gå hjem med en tom indbakke, tilfredshed over dét, du har præsteret, og ro i hovedet.
Temaerne for kurset er:
- Effektiv personlig planlægning
- Mailhåndtering og tom indbakke ved fyraften
- Fokus på opgaven og farvel til fokustyve
- Prioritering og forventningsafstemning
Kurset er praktisk orienteret og består af oplæg og øvelser, som deltagerne får mulighed for at afprøve med det samme, og anvende direkte i hverdagen efterfølgende.
Målgruppe
Alle interesserede, der bruger computer til (en del af) arbejdet.
Oplægsholder
Krestina er indehaver af konsulentvirksomheden, MindMatter, der arbejder med at skabe og fastholde arbejdsglæde for både den enkelte og for hele teamet. Hun har 20 års erfaring inkl. otte år som leder, og brænder for at skabe indsigt og udvikling i de organisationer, hun arbejder med, så ledere og medarbejdere tager ansvar for at skabe dét miljø, som de trives og præsterer bedst i. Krestina er uddannet Cand.Merc IB og har suppleret med en lang række certificeringer inden for stresscoaching, organisations-psykologi, Garuda Fokusprofil og Team facilitator coach.
Praktiske informationer
Tid:
tirsdag d. 5. november kl. 8.30 – 11.30
Sted:
Sønderborg Vækstråd, Domicilet, Ellegårdvej 36, 6400 Sønderborg
Deltagelse:
Gratis
Tilmeldingsfrist
Tilmeld dig arrangementet senest den 1. november kl.12:00 HER