"Sømanden, der går i land og er med til at starte egen virksomhed, er en anden historie fra lokalområdet."

Smart-Marine ApS ligger på Kegnæs og udvikler innovative løsninger til optimering af store skibsmotorer til bl.a. containerskibe. Efter at have fået vejledning hos Sønderborg Vækstråd omkring opstart af virksomhed blev der også identificeret muligheder for at søge innovationsstøtte, som der er ydet sparring omkring.

På den baggrund har Smart-Marine ApS modtaget støtte hele to gange fra Innobooster-programmet, hvor der er blevet færdigudviklet og afprøvet løsninger til rensning af rørsystemer på store skibsmotorer.

"Sømanden, der går i land og er med til at starte egen virksomhed, er en anden historie fra lokalområdet."

Smart-Marine ApS ligger på Kegnæs og udvikler innovative løsninger til optimering af store skibsmotorer til bl.a. containerskibe. Efter at have fået vejledning hos Sønderborg Vækstråd omkring opstart af virksomhed blev der også identificeret muligheder for at søge innovationsstøtte, som der er ydet sparring omkring.

På den baggrund har Smart-Marine ApS modtaget støtte hele to gange fra Innobooster-programmet, hvor der er blevet færdigudviklet og afprøvet løsninger til rensning af rørsystemer på store skibsmotorer.

“Sønderborg Vækstråd har været en stor hjælp ifm. opstarten af Adapto. Vi er meget taknemmelige for de fornemme faciliteter, netværksmuligheder og ikke mindst sparring om stort og småt. Sønderborg kan være stolte af så fine forhold for iværksættere.”

– Chris Schack Noesgaard, Adapto Technologies

"Sønderborg Kommune blev for nyligt placeret som nummer 15 på listen af erhvervsvenlige kommuner ud af landets 98 kommuner i en undersøgelse lavet af Dansk Industri og Dansk byggeri. Der peges på Vækstrådets arbejde som en del af årsagen."

- SønderborgNyt 19/9/2021

"Vi er nu i gang med en større effektivisering af processer, arbejdsgange og kommunikation, som er nødvendig for indfri det vækstpotentiale, vi har. Det er kommet i stand gennem Vækstrådet, hvor vi har fået tilknyttet en konsulent fra et EU kompetenceudviklingsprojekt”, fortæller Brian Beck Jessen, der sammen med makkeren, Kenneth Møller, ejer og driver Syd Elektro på Kirkevej i Ulkebøl.

- SønderborgNyt 19/9/2021

"Sønderborg Vækstråd har haft en helt afgørende indflydelse på tilblivelsen af vores virksomhed. Det kan siges helt kort: Uden Vækstrådets imponerende engagement og ægte interesse, var Smart-Marine endt i en blindgyde.

Vi er dybt taknemmelige og imponerede over den langstrakte og vidtrækkende hjælp og sparring, vi har fået.

Vækstrådets folk har en imponerende evne til at se, hvilke former for hjælp og sparring, der er nødvendig. Sønderborg Vækstråd har ligeledes ydet et meget omfattende og professionelt arbejde med hjælp til innovationsstøtte. Vækstrådet har i det hele taget været vores trofaste og pålidelige ”Lods”  på rejsen gennem farefuldt og ukendt farvand. Vi kan varmt anbefale Sønderborg Vækstråd 😊"

- Thorbjørn Petersen, Direktør i Smart-Marine ApS

"Hos Sønderborg Vækstråd henter jeg sparring og konkret hjælp til en række strategiske problemstillinger. Vækstrådets styrke ligger i den lokale forankring og medarbejdernes kompetencer i krydsfeltet mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og det politiske system. I en travl hverdag hjælper vækstrådet mig til at holde tryk på områder der ligger uden for virksomhedens egentlige drift"

- Johannes Jakobsen, ALCUMATIC A/S

"Kære Michael, netop Jeres indsats i Sønderborg Vækstråd og den anerkendende tilgang I møder med hos både virksomheder, såvel som ledere og medarbejdere i området er stærk medvirkende til at man i højeste grad får lyst til at yde en ekstra indsats for lokalområdet og andre virksomheder med brug for støtte eller en ny tilgang til deres forretning.

For mig personligt og som tilflytter har det ligeledes givet
mulighed for at få et bredere netværk og at kunne hjælpe andre med erfaringer, løsningsmuligheder eller kontakter som jeg har i mit netværk.

Dette er både udviklende for dem man kan assistere, men i højeste grad også for en selv. Gid der havde været ligeså aktive og engagerede vækstråd i de andre dele af landet, hvor jeg tidligere har arbejdet for så er jeg sikker på at dansk erhvervsliv stod i en bedre position ift. viden, kompetence og deling af disse.

TAK endnu engang og forhåbentlig endnu mere medvind vores kollegavirksomheder i Als-området."

- Brian Ellegaard Andersen, Zirocco ApS

Hos Vækstrådet i Sønderborg har Uniclub oplevet skridtet fra idè til omsætning. De fysiske rammer og et professionelt miljø har betydet, at vi kunne arbejde fokuseret og målrettet på virksomheden frem til lanceringen af vores ansøgningsportal på uniclub.io

Uniclub hjælper studerende med valg og finansiering af studie i udlandet ved at simplificere processen og agerer som en digital videnshub for udenlandske studier. Uniclub er gratis for alle studerende og finansieret af private partneruniversiteter verden over.

Vækstrådet er et perfekt sted at starte for alle med en ide. Her får du gode rammer og overblik over ressourcer, der kræves for at kickstarte en start-up.

Jonathan Leuba, Uniclub ApS