Swipbox vandt Den Sydjyske Erhvervspris i kategorien Eksport

Uddannelse, Vækstråd, Virksomheder

Torsdag den 2. maj blev vinderne af Den Sydjyske Erhvervspris i de tre kategorier: grøn omstilling, digitalisering og eksport kåret i Vojens.
Erhvervshus Sydjylland skriver, at “Mere end 100 virksomhedsejere, erhvervsaktører og borgmestre var samlet til uddelingen.”
 

Hele tre lokale virksomheder med adresse i Sønderborg Kommune var nomineret.  

 

Lokale finalister kategorien “Digitalisering”:  

  • Helsam Gruppen A/S 
  • Rønhaveslagteren 

 

Lokale finalister kategorien “Eksport”: 

  • Swipbox 

 

Vi havde på dagen sendt vores erhvervskonsulent, Michael Mørch, en tur til Vojens Fritidscenter, for at tage del i fejringen af de sydjyske virksomheder. Vi var naturligvis meget spændte på at opleve, om én eller flere af tre lokale finalister løb med en pris.
🏆🎈🎉 Det blev Swipbox, der løb med prisen i kategorien “Eksport” for deres eksportgennembrud. Swipbox har fået godt fat internationalt, hvor hele 95 procent af virksomhedens omsætningen i dag stammer fra eksport, og har deres pakkebokse i mere end 30 lande. 

Stort tillykke til Swipbox med prisen og de flotte ord fra dommerpalet og Bent Jensen, der overrakte prisen til Kasper Cort, COO, Rikke Holdgaard, kommunikationsspecialist og Brian Jonasson, kommerciel direktør i Swipbox.

 

Den Sydjyske Erhvervspris uddeles i et samarbejde mellem Erhvervshus Sydjylland og JydskeVestkysten.

Læs mere om den HER.

Erhvervshus Sydjylland, 2. maj 2024: Nyhedsartikel 

28. maj 2024