Grøn omstilling med løsninger fra den tysk-danske grænseregion.
Grøn omstilling med løsninger fra den tysk-danske grænseregion
Verden kæmper for grøn energiomstilling og sikker energiforsyning. Elektrificering gør overgangen fra fossil til vedvarende energi mulig, og giver bedre energieffektivitet. Imidlertid er der brug for løsninger til smart konvertering af elektrisk energi. Industrien i den tysk-danske grænseregion har stærke kompetencer og markedspositioner.
SmartPowerConversion-projektet med støtte fra det dansk-tyske Interreg 6a program fokuserer på nye intelligente løsninger, som tilfører smart energifunktionalitet, der understøtter skalering af elektrificering og energieffektivitet. ”Projektet skaber yderligere synergi i grænseregionen ved at opbygge ny viden om smart konvertering af energi og innovationskapacitet”, siger Henrik Raunkjær fra Sønderborg Vækstråd. Læs pressemeddelelsen her.
Læs artiklen hos Sønderborg Nyt.
SmartPowerConversion-projektet modtager støtte fra det interregionale tysk-danske Interreg 6a-program, som giver EU-midler til grænseoverskridende projekter. Samarbejdspartnere fra begge sider af grænsen er universiteter (SDU, CAU og FH Kiel) samt erhvervsudviklingsorganisationer (WTSH og Sønderborg Vækstråd), der arbejder sammen med industrielle netværkspartnere.